I november 2019 besluttede Randers Kommunes Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalg, at biodiversiteten, som det lægges op til i klima-, natur og miljøpolitikken "Naturen tæt på borgeren", skal fremmes i byens parker og anlæg. Det sker blandt andet ved at lade nogle af plænerne vokse sig langhårede og værne om de gamle træer.
"Et af fokuspunkterne i politikken "Naturen tæt på borgeren" er biodiversitet. I det ligger blandt andet, at vi i parkerne skal have et større naturindhold, og at driften skal understøtte det. Det er det, der nu bliver implementeret, " udtaler udvalgsformand Louise Høeg.
Randers Kommune vil gøre brug af høslæt og udpegning af livstidstræer for at øge biodiversiteten. Ved kun at slå græsset et par gange årligt og fjerne høet, fjernes næringsstofferne langsomt fra græsarealerne, hvilket forbedrer mulighederne for, at urter og blomster kan etablere sig i parkerne.
"De steder, hvor der tages høslæt, vil plænen ændre sig fra et velfriseret udtryk til at ligne en græsmark. Over tid vil der komme flere blomster, så plænen ændrer sig til en blomstereng. Arealerne med høslæt vil se mere naturlige men også uplejede ud, hvorfor vi med skilte vil forklare de besøgende årsagen til, at driften er ændret," fortæller skov- og landskabsingeniør Sigrid Lynæs, som er ansvarlig for driften af de bynære parker og anlæg i Randers Kommune.
Skov- og landskabsingeniøren gør opmærksom på, at der på arealerne skal være en fagligt begrundet forventning om, at der kan opnås højere biodiversitet ved at ændre drift til høslæt. Det skal være praktisk muligt at udføre den nye pleje på arealet. Og aktiviteter og funktioner skal kunne prioriteres over hensynet til biodiversitet i tilfælde, hvor de ikke harmonerer. Langs stier og inventar holdes græsset kort i en bræmme på 1-2 m. Den nye æstetik kan man kalde skødesløs stilfuldhed.
I Rismølleparken og Kærsmindeparken vil der tages høslæt på store dele af græsarealet, mens det kun vil være på udvalgte skråninger i Vestparken og Tirsdalen. Den klassiske klippede plæne vil fortsat være at se langt de fleste steder.
Livstidstræer
Randers Kommune har landets ældste offentlige bypark i Tøjhushaven, og mange af de øvrige byparker er også mere end hundrede år gamle.
"Det er værdifuldt at have gamle træer. Livstidstræer, som vi kalder dem, er gamle træer, der i videst mulig udstrækning får lov at leve og dø af alderdom. Vi vil udpege livstidstræer, og driften skal sikre, at de får så langt et liv som muligt. Driftstiltag vil eksempelvis være, at græsset under træet får lov at blive langt for at minimere skader fra græsklipning."
"Randers Kommune har i forvejen vedtaget en træfældningspolitik, som skal medvirke til at bevare og forbedre de nuværende og kommende træbevoksninger og enkeltstående træer i Randers Kommune," supplerer Sigrid Lynæs.
Udpegningen af livstidstræer ligger i god forlængelse af træfældningspolitikken. Der vil blive behov for at forklare besøgende, hvorfor græsset får lov at gro under træerne, og det gøres blandt andet med skiltning.
Formidling og registrering
Oplysning om biodiversitet og de driftstiltag Randers Kommune gør for at øge biodiversiteten er central for brugernes og borgernes forståelse og dermed den vedvarende indsats for biodiversiteten. Planen er, at formidlingen skal gøres skriftlig og mundtlig i de konkrete parker såvel som online.
Randers kommune vil undersøge muligheden for at interesseorganisationer og borgere med særlig interesse for og forstand på bynaturen indgår en aftale med kommunen om at registrere udviklingen i bynaturen 2020-2030.
