Tømrer til weekendhold hos GMB Produktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Produktion starter vi et nyt weekendhold op, og vi har derfor brug for tømrere til vores produktion af træelementer. Stillingen kræver et par hænder, der er skruet godt på og ikke er bange for at tage fat. Der kan være mange forskellige indgange til stillingen, men vi forestiller os, at du er udlært tømrer eller har erfaring med at arbejde med forskellige byggematerialer og brugen af værktøj og maskiner hertil. Du er struktureret, selvstændig og formår at holde fokus på høj kvalitet i en omskiftelig hverdag. 

Vi søger både til dag- og nathold, så skriv gerne i din ansøgning hvilket hold du foretrækker at indgå på.

Medarbejderne på begge hold arbejder 12-timers vagter både lørdag og søndag, og den samlede aflønning er svarende til en almindelig 37-timers stilling på hverdage.

Arbejdstiden for dagholdet kl. 06.00 – 18.00.

Arbejdstiden for natholdet kl. 18.00 – 06.00.

Din arbejdsplads vil være i vores produktionshal i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, frem til sensommeren 2023, hvorefter vi flytter produktionen til Kjellerup.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Montering af træbeklædning
  • Opskæring af trævægge

Dine kompetencer

Det er en forudsætning, at du taler dansk eller flydende engelsk, og vi ser gerne, at du er udlært tømrer eller har erfaring med at arbejde med byggematerialer og brugen af værktøj og maskiner hertil. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Har forståelse for træfaget
  • Kan læse en produktionstegning
  • Formår at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
  • Er mødestabil og punktlig
  • Er fleksibel, omstillingsparat og viser engagement
  • Er struktureret, omhyggelig og effektiv
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på

Hvem er vi?

GMB Produktion er en virksomhed i stor vækst, der producerer installationsklare badekabiner, skure/depotrum, hegn og træelementer til huse. Vi har lige bygget nyt kontor i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg, der til dagligt huser 80 administrative medarbejdere og derudover er vi 110 i produktionen. I tilknytning til det nye byggeri findes kantine, hvor medarbejdere tilbydes lækker morgenmad og frokost.

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vores nye kollega vil blive en del af en dynamisk organisation, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=247

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858428

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet