BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Går du med lyst til at blive klogere på borgere med erhvervet hjerneskade? Ønsker du at være med til at sikre faglighed ind i opgaveløsningen og arbejde et sted, hvor trivsel og kompetenceudvikling er i højsæde? Motiveres du af at være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor du kan gøre en forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade?
Hvis ja, så har vi en ledig stilling som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske pr. 1. oktober 2023 eller efter aftale. Stillingen er på 30-37 timer i blandede vagter, dag, aften og weekend ud fra et grundrul. Der arbejdes på 6-ugers-rul, med arbejde hver 2. eller 3. weekend, afhængigt af timetal.
Hvem er vi
Bostøtte 2 er en del af Tagdækkervej, som et større socialpædagogisk botilbud med plads til 24 beboere med erhvervet hjerneskade. På afdelingen er der 8 beboere, hvor den neuropædagogiske tilgang, tid, fordybelse og rummelighed er prioriteret højt, og hvor der tages afsæt i beboernes behov og ønsker i forhold til at have en meningsskabende hverdag.
Forventninger til dig
- Vi forventer, at du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.
- At du har lyst til, at byde ind i det tværfaglige arbejde omkring borgeren og bidrager med at se nye kreative muligheder i opgaveløsningen.
- At du er god til relationsarbejde og ønsker at bidrage til et godt samarbejde med beboere og pårørende.
- At du evner at være i en hverdag, som kan være afvekslende i forhold til borgernes behov og kompleksitet.
- At du er engageret i at medvirke til et højt dokumentationsniveau i forhold til arbejdet med borgernes mål.
- At du har gode pædagogiske, relationelle og kommunikative evner.
- At du har kendskab til sundhedsfaglige opgaver, eksempelvis sondeernæring og medicinhåndtering.
- At du har kendskab til respiratorbrugere, eller har lysten til at blive oplært i dette.
- At du medvirker til at tage klinisk lederskab i opgaveløsningen.
- At du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- At du ønsker at arbejde dag og aftenvagter, samt hver 2. eller 3. weekend alt efter timetalsønske.
Hvad kommer du til at have fokus på
- Arbejde med helhedspleje omkring beboerne.
- Medicinadministration – lægekontakt og dokumentation.
- Delmålsarbejde – arbejde målrettet ud fra beboernes mål og delmål.
- Skabe relation til beboerne i forhold til de neuropædagogiske mål, så hverdagen præges af forudsigelighed og struktur.
- Være kontaktperson – deltage i pårørende-/ og statusmøder med hjemkommune.
Hvad kan vi tilbyde
- Intern uddannelse herunder fagpilot uddannelse i neuropædagogik modul 1 og 2, samt konflikthåndtering og kompetenceoplæring i specifikke opgaver.
- At du dagligt har mulighed for at sætte din faglighed i spil sammen med dygtige og engagerede kollegaer.
- At arbejde et sted, hvor humor og livsglæde er i højsædet, så alle har det godt.
Hvis ovenstående fanger din opmærksomhed, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 20. august 2023, men vi vil løbende afholde samtaler, så send endelig din ansøgning hurtigst muligt.
Ved behov for spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Sue Nordahl Kristensen på tlf. nr. 30 60 03 27.
Vil du høre mere om Tagdækkervej, så se videoen her på det vedhæftede link: https://region-midtjylland.23video.com/secret/67531892/6722ad5678625f53bf53ef6152edd232
Tagdækkervej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse. Du kan læse mere om Specialområdet Hjerneskade på www.soh.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Tagdækkervej 10, 8450 Hammel
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/social-og-sundhedsassistent-sygeplejerske-soges-til-bostotte-2-pa-tagdaekkervej/wxrufg/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885110