BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en frisk natteravn og uddannet, så mangler vi netop dig.
Vi søger en energisk og glad nattevagt til en stilling på 20 timer om ugen. Stillingen er fordelt med nattevagt mandag-tirsdag tre gange over en seks ugers plan og hver anden weekend (arbejde ulige uger). I nattevagten er man altid to kolleger på arbejde. Ønskes der fuld tid, er det også en mulighed, evt. i andre vagtlag.
Du vil som SSA bl.a. være med til at sikre, at beboerne oplever en helhed i plejen og omsorgen, og det er derfor vigtigt, at du besidder gode pædagogiske evner, da jobbet indebærer, at du kan formidle din faglige viden og erfaringer til kolleger, så det tværfaglige samarbejde styrkes. Dine primære opgaver vil være pleje hos beboere med såvel komplekse som mindre plejebehov, men også samarbejde med kolleger ved at forebygge indlæggelser og i fællesskab udføre service- og sundhedslovsydelser.
Hvis du ønsker at blive en fast del af et plejecenter med beboeren i centrum, hvor arbejdsfællesskabet bærer præg af faglighed og samarbejde, og hvor opgaven løses i samspil med beboerne og kolleger, så læs endelig videre – vi har drømmejobbet.
Vægter du
- at arbejde i beboernes eget hjem
- at beboerens liv skal leves og mærkes, men de også skal føle sig trygge
- at være med til at definere opgaverne sammen med beboer og kolleger, så beboeren kan leve et selvstændigt, værdigt og sundt liv
- at styrke fællesskabet omkring opgaven
- at alle står sammen om at løse opgaven – også når der er mange bolde i luften?
Har du følgende med i rygsækken
- en uddannelse som social- og sundhedsassistent eller -hjælper.
- evnen til at se det enkelte menneske som unikt
- evnen til at handle og argumentere fagligt
- evnen til at prioritere faglig dokumentation, der rummer det tværfaglige såvel som sammenhæng i døgnet hos beboeren
- evnen til at udvise et fagligt engagement i dit arbejde
- evnen til at indgå i en professionel relation med beboeren, kolleger og ledelse?
Så kunne det meget vel være dig, vi har brug for.
Hvem er vi
Thorshøj Plejecenter er beliggende i Thorsø og har 26 plejeboliger fordelt i to teams. Team A med 9 plejeboliger og 8 demenspladser. Team B med 9 plejeboliger og 10 ældreboliger.
Vi vægter, at plejecenteret er et dejligt sted at bo, hvor vi sætter beboerne i centrum. Vi er teamorganiseret, og vi lægger vægt på de rette kompetencer til den rette opgave. Du kan læse mere om plejecenteret på www.plejehjemsoversigten.dk
Vil du vide mere om stillingen og søge jobbet
Er du blevet inspireret, men mangler lidt flere oplysninger, er du mere end velkommen til at kontakte leder Birgitte Hedegaard på tlf. 51 21 71 19 eller på mail bihe@favrskov.dk.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst mulig eller senest pr. 1. november 2023.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Vi afholder samtaler løbende. Lønnen er efter gældende overenskomst.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Dagvagt Thorshøj, Kirkegade, 8881 Thorsø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919088