Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper søges til aftenvagt på Plejecenter Thorshøj i Thorsø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en energisk og glad aftenvagt til en stilling på 30 timer om ugen. Stillingen er med arbejde hver anden weekend.

Du vil som SSA bl.a. være med til at sikre, at beboerne oplever en helhed i plejen og omsorgen. Det er en fordel, at du besidder gode pædagogiske evner, da jobbet også indebærer, at du kan formidle din faglige viden og erfaringer til kolleger, så det tværfaglige samarbejde styrkes. Dine primære opgaver vil være pleje hos beboere med såvel komplekse som mindre plejebehov, men også samarbejde med kolleger ved at forebygge indlæggelser og i fællesskab udføre service- og sundhedslovsydelser.

Hvis du ønsker at blive en fast del af et plejecenter med beboerne i centrum, hvor arbejdsfællesskab bærer præg af faglighed og samarbejde, og hvor opgaven løses i samspil med beboerne og kolleger, så læs endelig videre – vi har drømmejobbet.

Vægter du

  • at arbejde i beboernes eget hjem
  • at beboernes liv skal leves og mærkes, og de skal føle sig trygge
  • at være med til at definere opgaverne sammen med beboere og kolleger, så beboerne kan leve et selvstændigt, værdigt og sundt liv
  • at styrke fællesskabet omkring opgaven
  • at alle står sammen om at løse opgaven – også når der er mange bolde i luften?

Har du følgende kompetencer
  • en uddannelse som social- og sundhedsassistent eller -hjælper.
  • evnen til at se det enkelte menneske som unikt
  • evnen til at handle og argumentere fagligt
  • evnen til at prioritere faglig dokumentation, der rummer det tværfaglige såvel som sammenhæng i døgnet hos beboeren
  • evnen til at udvise et fagligt engagement i dit arbejde
  • evnen til at indgå i en professionel relation med beboeren, kolleger og ledelse?

Så kunne det meget vel være dig, vi har brug for.

Hvem er vi
Thorshøj Plejecenter er beliggende i Thorsø og har 26 plejeboliger fordelt i to teams. Team A med ni plejeboliger og otte demenspladser. Team B med ni plejeboliger og ti ældreboliger.

Vi vægter, at plejecenteret er et dejligt sted at bo, hvor vi sætter beboerne i centrum. Vi er teamorganiseret, og vi lægger vægt på de rette kompetencer til den rette opgave. Du kan læse mere om plejecenteret på www.plejehjemsoversigten.dk

Vil du vide mere om stillingen og søge jobbet
Er du blevet inspireret, men mangler lidt flere oplysninger, er du mere end velkommen til at kontakte leder Birgitte Hedegaard på tlf. 51 21 71 19 eller på mail bihe@favrskov.dk.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst mulig eller senest pr. 1. marts 2024.

Vi afholder samtaler onsdag den 24. januar 2024.

Lønnen er efter gældende overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dagvagt Thorshøj, Kirkegade, 8881 Thorsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964301

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet