Østjyllands Politi: Nyt fra Thorsø - torsdag den 23. april

dato

Thorsø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Thorsø er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Der er pt. ikke planlagt nogen fremstillinger i grundlovsforhør

 

**

Mand i kritisk tilstand efter brand i lejlighed

Østjyllands Politi modtog onsdag aften kl. 20.23 anmeldelse om en brand i en lejlighed i Aarhus Nord. En 62-årig mand blev af brandvæsnet reddet ud af lejligheden og branden var kl. 22.00 slukket. Den 62-årige blev fløjet til Rigshospitalet for behandling af sine skader, og er i kritisk tilstand.

Østjyllands Politi undersøger brandårsagen, men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på en kriminel handling.


**

Designerstole stjålet fra kirke i Sporup

Østjyllands Politi modtog onsdag kl. 19.05 anmeldelse om et indbrud i Sporup Kirke. En borger opdagede en mand og en kvinde, der var ved at læsse flere designerstole fra kirken ind i en varevogn. Borgeren fulgte efter varebilen og alarmerede politiet, men mistede efter noget tid varebilen af syne.

Manden beskrives som:

  • 40-45 år
  • Østeuropæisk af udseende
  • Rund mave
  • Blå, grå og grøn fleecejakke
  • Sorte bukser
  • grøn kasket
  • Kørte i en hvid Opel Vivaro varevogn med høj kasse med rustne fælge

Flere patruljer søgte i området, hvor anmelderen havde mistet varebilen af syne, og fandt varevognen ved forsamlingshuset i Linaa.

Politiet efterforsker sagen, og hører gerne fra vidner, der kan have set noget i området omkring enten kirken i Sporup eller forsamlingshuset i Linaa, på tlf. 114.

 

**

Mand forsøgte at knuse telefoner ved anholdelse

En patrulje fra Østjyllands Politi blev onsdag kl. 23.09 opmærksomme på en 31-årig mand under en rutinepatrulje i Randers C. Da patruljen henvendte sig til den 31-årige, smed han med det samme en pose fra sig og forsøgte at knuse sine mobiltelefoner ved at kaste dem hårdt ned i jorden. I posen, den 31-årige havde smidt på jorden, og på manden selv, fandt betjentene en større mængde hash fordelt i flere end 100 salgsposer.

Ved efterfølgende ransagning af den 31-årige lejlighed blev der fundet yderligere en stor mængde narko. Den 31-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på salg.

**

Mindre mængde hash fundet i lejlighed

Specialpatruljen var onsdag aften på besøg i en lejlighed på en adresse i Randers. Her fandt de en mindre mængde hash, og den 33-årige mand, som har bopæl på adressen, blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko.

 

**

25-årig sigtet for narkobesiddelse

En 25-årig undlod onsdag aften omkring kl. 22.20 at åbne døren, da specialpatruljen kom på besøg på hans adresse i Randers. Patruljen måtte derfor bryde døren op til lejligheden, hvor den 25-årige befandt sig. Ved ransagning blev der fundet en mængde hash, og den 25-årige blev derfor sigtet for besiddelse af narko.

**

Røgudvikling på produktionsskolen i Aarhus

Østjyllands Politi var onsdag kl. 14.46 til stede på Aarhus Produktionsskole, hvor der var kraftig rødudvikling fra stueplan. Det viste sig, at nogle håndværkere havde været i gang med at brænde pap, og at røgen stammede derfra.

 

**

Hash og peberpray fundet i standset bil

En 26-årig mand blev natten til torsdag kl. 01.05 anholdt og sigtet for besiddelse af narko, da han blev standset i en rutinekontrol på p-pladsen ved Bernhard Jensens Boulevard i Aarhus. Da betjentene rettede henvendelse lugtede der kraftigt af hash fra bilen, og ved visitation fandt man en mindre mængde hash og en ulovlig peberspray. Den 26-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

 

**

Færdsel

Onsdag kl. 07.22 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Vennelystvej og Haraldsvej i Randers, hvor to biler ført af hhv. 40-årig kvindelig bilist og en 32-årig kvindelig bilist stødte sammen. Ifølge vidner på stedet overså den 40-årige kvinde øjensynligt den 32-årige kvinde, og foretog et venstresving ind foran den 32-årige kvindes bil. Den 40-åriges bil trillede ved sammenstødet rundt og landede på taget. Den 40-årige blev kørt på hospitalet til undersøgelse, men kom ikke umiddelbart alvorligt til skade.

Onsdag kl. 07.52 skete der et færdselsuheld i krydset mellem Lyngbyvej og Århusvej i Trustrup på Norddjurs, da en 38-årig kvindelig bilist blev blændet af lavthængende sol og derfor overså en lastbil, ført af en 62-årig mand, og ramte den, da hun ville svinge til venstre. Ingen personer kom umiddelbart alvorligt til skade.

Onsdag kl. 17.37 blev en 21-årig mandlig bilist sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Grovbakkevej i Randers. Den 21-årige blev desuden sigtet for kørsel uden førerret og for at nægte at opgive sit navn til politiet.

En 23-årig mandlig bilist blev onsdag kl. 19.40 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Sønderhøj i Viby. Den 23-årige blev desuden sigtet for besiddelse af narko.

Onsdag kl. 20.56 skete der et færdselsuheld På Bøgevej i Hadsten, da en 25-årig mandlig motorcyklist mistede vejgrebet på grund af glat belægning og kurede ind i en parkeret bil og trailer. Den 25-årige kom ikke umiddelbart alvorligt til skade ved uheldet.

 

**

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds

  • På Birkevej i Randers begået mellem søndag den 19/4 kl. 12.00 og tirsdag den 21/4 kl. 11.00

 

Kilde: Østjyllands Politi