Fleksibel og udadvendt administrativ medarbejder (barselsvikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide at have mange bolde i luften og servicere kollegaer og borgere?

Så er jobbet som administrativ medarbejder (barselsvikar) i Teknik og Miljø Sekretariatet måske noget for dig. Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat, forventeligt til 30. september 2024.

Sekretariatet, der også p.t. tæller afdelingen ’Klima og Projekter’, består af 16 medarbejdere med mange forskellige faglige områder. Som administrativ medarbejder skal du både arbejde selvstændigt og i et tæt og koordineret samarbejde med andre på tværs af Teknik og Miljø.

Du bliver en del af et administrativt team, som består af to medarbejdere, der sidder i forvaltningens borgermodtagelse.

Du får blandt andet følgende opgaver

  • Ekspeditioner af borgerhenvendelser ved sekretariatets borgermodtagelse
  • Fordeling af digital og fysisk post
  • Fakturahåndtering, herunder fakturering, betaling og fordeling af regninger m.v.
  • Afregning af forbrugsopgørelser
  • Betalingsplaner
  • Administrative opgaver i forbindelse med betjening af Landsbyrådet
  • Ad hoc-opgaver.

Dine faglige kompetencer
Vi forventer, at du kan leve op til flest mulige af disse faglige krav:
  • En relevant kontoruddannelse
  • Erfaring med administrative opgaver og kontorrutiner – gerne fra arbejde i en kommune eller en anden politisk organisation
  • God i tale og på skrift
  • Generel flair for tal, IT og digitale arbejdsgange
  • Rutineret bruger af Outlook, Word og Excel
  • Erfaring med brug af økonomisystemer, fx KMD OPUS
  • Gerne erfaring med ESDH, herunder GetOrganized.

Dine personlige kompetencer
Som person forventer vi, at du:
  • er positiv, udadvendt og stabil
  • er serviceorienteret og har lyst til at samarbejde med andre i en travl hverdag
  • trives med mange forskellige opgaver
  • er fleksibel og løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne
  • er god til at følge op på opgaverne og at få dem afsluttet til tiden
  • arbejder struktureret, målrettet og selvstændigt
  • kan arbejde effektivt i et kontormiljø, hvor der kommer borgere
  • vil være en god samarbejdspartner for øvrige medarbejdere i Sekretariatet og øvrige medarbejdere i Teknik og Miljø.

Løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse: 1. oktober 2023, gerne før.

Der er tale om et barselsvikariat frem til 30. september 2024 (forventeligt).

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter din profil, kompetencer og gældende overenskomst, herunder principperne om lokal løndannelse.

Ansættelsesprocessen
Vi indkalder til samtale 15. august 2023.

Samtale afholdes mandag 21. august 2023.

Vi indhenter evt. referencer efter nærmere aftale inden endelig aftale om ansættelse.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som tilbydes ansættelse, ikke er eller bliver straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil blive indhentet straffeattest på den kandidat, der får tilbudt stillingen.

Yderligere oplysninger
Arbejdsstedet er administrationsbygningen, Torvegade 7, 8450 Hammel. Du refererer til sekretariatschefen.

Du er velkommen til at kontakte sekretariatschef (konstitueret) Mette K. Harbøll, tlf. 25 75 19 78, for mere info.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg jobbet
Ansøgningsfrist: 13. august 2023.

Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via linket.
Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Favrskov Kommune, Torvegade 7, 8450 Hammel

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1435&ERId=83338

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873563

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet