Randers Kommune og lokale attraktioner samarbejder om en fælles messestand på Ferie for Alle messen i slutningen af februar. Målet er at præsentere Randers og omegn som en attraktiv destination for messens mange gæster.
"Vi ønsker at gøre en fælles indsats og vise, at Randers og omegn har noget for enhver smag og alder," siger Katrine Grund Gissel, sponsor- og eventkoordinator i Randers Regnskov, som stod bag ideen.
Messestanden vil byde på 130 kvadratmeter med oplevelser, aktiviteter og konkurrencer fra blandt andet Randers Regnskov, Water & Wellness, Museum Østjylland, Randers Kunstmuseum, Naturcenter Randers, Memphis Mansion og Sci-Fi Con.
Borgmester Torben Hansen fremhæver kommunens unikke natur og attraktioner, og på messen vil man forsøge at genskabe en autentisk oplevelse af Randers og omegn.
Ferie For Alle messen afholdes 23.-25 februar i MCH Messecenter Herning.
https://www.randers.dk/nyheder/faelles-indsats-om-randers-som-feriedestination/