Afdelingsleder til Tungelundskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for ledelse, og vil du være med til at drive og udvikle en god folkeskole?
Så er stillingen som afdelingsleder på Tungelundskolen måske noget for dig!

Vi søger en engageret, nysgerrig og nærværende afdelingsleder til skolens ældste elever på mellemtrinnet og udskolingen, som vil være med til at gøre en god skole endnu bedre.

På Tungelundskolen samarbejder vi om kerneopgaven. Vi vil bidrage til at skabe livsduelighed hos børn og unge på en skole med deltagelsesmuligheder for alle elever. I dette skoleår har vi særligt fokus på kollektiv mestring med henblik på at skabe kvalitet i undervisningen i fleksible og gode læringsmiljøer.

Tungelundskolen er en folkeskole i Thorsø med cirka 300 elever. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling (0.-3. årgang), mellemtrin (4.-6. årgang) og udskoling (7.-9. årgang), og alle klasser er organiserede i årgangsfællesskaber.

Vi ønsker at være hele distriktets skole, og derfor vægter vi forældresamarbejde, traditioner og samarbejde med skolebestyrelse, lokalsamfundets institutioner og foreninger højt. Vi har en fagligt kompetent medarbejdergruppe med et stærkt sammenhold, som vi ønsker at fastholde og udvikle.

Du vil som afdelingsleder skulle varetage faglig og pædagogisk ledelse på skolens mellemtrin og udskoling samt være tovholder for udviklingen af skolens arbejde med innovation og entreprenørskab på tværs af alle årgange. Du skal være beslutningsdygtig og ambitiøs på skolens, medarbejdernes og elevernes vegne, samt være med til at drive og udvikle skolen i samarbejde med det øvrige ledelsesteam.

Vi forestiller os, at

  • du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med opgaver af koordinerende og/eller ledelsesmæssig karakter.
  • du er ambitiøs og værdibaseret i din tilgang til ledelse samt kan give faglig sparring til både lærere og pædagoger.
  • du er dygtig til og værdsætter samarbejdet med alle i og omkring skolen samt er autentisk, positiv og ordentlig i mødet med andre.
  • du er engageret, nærværende og bevarer overblikket – også i pressede situationer.
  • du er en ledelsesmæssig teamplayer, som værdsætter samarbejdet om den daglige drift, administration, personaleledelse, forældresamarbejde og strategiske opgaver.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om stillingen og kommunen i job- og personprofilen https://favrskov.dk/afdelingsleder-til-tungelundskolen-i-thorsoe

Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at kontakte skolen på telefon 89 64 27 00 og aftale nærmere vedrørende rundvisning eller telefonmøde med skoleleder Belinda Hornsgaard eller viceskoleleder Trine Kristensen.
Det vil være muligt at besøge skolen torsdag og fredag i uge 14.

Ansøgningsfrist
Fredag den 12. april 2024.

Vi holder 1. samtale tirsdag den 16. april, og vi holder 2. samtale torsdag den 25. april 2024. Mellem de to samtaler gennemføres en personlighedstest med testtilbagemelding onsdag den 24. april 2024.

Tiltrædelse pr. 1. juni 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tungelundskolen, Skolegade, 8881 Thorsø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6020855

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet