Nyt sæsonprogram fra Favrskov Biblioteker & Kulturhuse er klar


Pressemeddelelse 

Hent programmet for foråret 2022 på biblioteket eller online.

Glæd dig til et forår med litteratur, musik, teater og debat, når biblioteker og kulturhuse byder indenfor til en ny sæson, så snart der igen åbnes op for kulturelle aktiviteter.

Det trykte program, spækket med kulturtilbud for store og små, kan hentes på bibliotekerne eller online på favrskovbib.dk.

Alle fingre er krydset for, at det bliver muligt at mødes og deltage i fællesskabet omkring kulturen uden begrænsninger.

I foråret er der som altid plads til både store navne og de nære arrangementer. Oplev koncerter med blandt andre Rasmus Lyberth, Kajsa Vala og Kristian Lilholt eller bliv klogere på verden omkring dig med foredrag fra Nicklas Brendborg, Søren Ulrik Thomsen og Holger K. Nielsen.

Nye og erfarne fans af håndarbejde kan glæde sig til en hel håndarbejdsfestival, hvor der bliver mulighed for at prøve kræfter med pileflet, broderi, strik og andre kreative sysler på både velkendt og ganske utraditionel vis.

Bibliotekerne sætter fokus på temaet tro i foråret med musik, debat og kunst, der belyser emnet i bred forstand. Oplev blandt andet samtaleaftener om pilgrimsfærdens essens og livet efter Gud, rumænsk-ortodoks påskefejring og nye, guidede ’Viden på vejen’-gåture med tro som omdrejningspunkt.

For børnene er der plads til både at lege og lære med ABC-værksted, Readathon, 10 timers læseudfordring, og bogbanko – foruden mærkelige dyr med Sebastian Klein, Tulle og Skralle-koncert, teaterforestillinger, troldeskattejagt og mere til.

Program og billetter på biblioteket eller online på favrskovbib.dk!


Kilde: Favrskov Bibliotekerne - Hinnerup Bibliotek & Kulturhus
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mød redaktionen
Profilbillede
Linnéa Funk lf@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Michael Juul Sørensen mj@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Mattias Sundroos ms@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Martin Johannes Madsen mjm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Emilie Bjergegaard eb@vores-mediehus.dk